Dyrenes Venner mener den bedste måde at hjælpe gadehunde i udlandet, er ved at støtte de lokale dyreværnsorganisationer og internater – for eksempel ved at sende penge eller udsende danske dyrlæger. Dyrenes Venner anerkender omsorgsfulde menneskers trang til at hjælpe gadehunde ved at importere og adoptere disse i Danmark. Hvis en formidler (organisation, bureau eller anden mellemmand) er involveret og/eller hvis der forekommer betaling for importen/adoptionen skal følgende være opfyldt:

▪ Hunden skal dokumenteret transporteres forsvarligt til Danmark. Der skal være adgang til vand og foder og hunden skal have plads til at stå, vende sig, ligge og skifte stilling under transporten. Der skal være jævnlige stop, hvor hunden kommer ud for at røre sig og besørge.

▪ Ved ankomst til Danmark skal hunden opholde sig på et af dyreværnsorganisationernes (DOSO og DB) internater i minimum 14 dage, hvor dets fysiske og psykiske sundhedstilstand observeres og dokumenteres af en dyrlæge. Mellemmand betaler for opholdet.

▪ I tilfælde af, at hunden er syg, pålægges mellemmanden omkostningerne ved behandling eller evt. aflivning.

Dyrenes Venner er imod enhver dispensation for gældende love for dyr. Dyrenes Venner mener, at rewilding udelukkende kan ske såfremt Dyreværnsloven overholdes og såfremt:

• Dyrene vurderes på individniveau og at konkrete handlinger iværksættes, øjeblikkeligt efter et problem er konstateret.
• Forvaltningsplanen for projektet skal fastsætte helt præcise kriterier for dyrets tilstand og klart angive hvornår og hvordan, der skal gribes ind.
• Der skal efter udsætningen være ugentligt opsyn med bestanden, samt ekstra tilsyn i kritiske perioder som eksempelvis hård frost og tørke samt når dyrene nedkommer med yngel.

• Det skal sikres, at der er tilstrækkelige forhold i området til, at dyrene kan udfolde deres naturlige adfærd og få dækket deres adfærdsmæssige behov. Forholdene skal desuden som udgangspunkt give dyrene det nødvendige fødegrundlag samt yde dem tilstrækkelig beskyttelse mod vind og nedbør.
• Det skal sikres, at de dyrearter og racer, der udsættes, er velegnede til at klare sig i det pågældende område. Det skal sikres, at dyrene viser tegn på at kunne trives under de givne forhold, og at der om nødvendigt tildeles supplerende foder samt at der straks skrides ind for at hindre al unødig lidelse. 
• Det skal være nemt ved tydelig skildtning for besøgende og beboere i området straks at rette henvendelse til de ansvarlige for projektet om bekymrende dyrevelfærdsmæssige observationer, og henvendelserne skal besvares indenfor 7 dage og i besvarelsen skal fremgå hvilke foranstaltninger, projektledelsen har taget i forbindelse med den specifikke observation.

Dyrenes Venner er principielt imod jagt, fordi formålet med denne form for aflivning er at tilgodese menneskelige behov for spænding, sjov, socialt samvær og naturoplevelse. Behovet for føde, tøj mm. kan fuldt ud dækkes på anden vis, og selv om DV er kritisk over for det moderne industrialiserede husdyrbrug, så har denne produktion primært til formål at skaffe føde.

I forbindelse med jagt er der også forhold, som direkte udsætter dyrene for lidelser - f.eks. de mange anskydninger samt belastende forhold ved udsætninger (indfangning, opdræt, udsætning, faunaforurening, miljøbelastning).

Vi mennesker har over alt pillet ved naturen, hvilket i nogle områder har skabt en økologisk ubalance, som kan betyde, at dyrene sulter eller beskadiger hinanden. Der kan også være tale om syge eller trafikskadede dyr. Dyrenes Venner kan acceptere jagt ifm. regulering af sådanne vildtbestande, når de baseres på en saglig, biologisk vurdering foretaget af en offentlig instans (Skov- og Naturstyrelsen/ Miljøministeriet).

Bæredygtig jagt foretaget humant af reelt oprindelige befolkninger, hvor udbyttet kun går til eget forbrug kan også accepteres.

Dyrenes Venner er imod at bruge pelsskind til beklædning. Det kan kun accepteres, hvis det drejer sig om skind fra ikke truede dyr, som er aflivet uden smerte og lidelse, og hvor det er absolut nødvendigt for egen overlevelse. Enhver form for opdræt, avl og produktion af f.eks. mink, ræv, chincilla er uacceptabel.

Dyrenes Venner kan acceptere svineproduktion, hvis følgende i det mindste er opfyldt:

1. Soen skal kunne bevæge sig frit hele livet.
2. Slagtesvin skal have mindst dobbelt så meget plads som loven foreskriver (2016) – altså mindst 1,3 m2
3. Slagtesvin skal have mulighed for at udfolde sig aktivt, derfor skal de have et velstrøet halmleje.
4. Ingen svin må halekuperes, og kastration af hangrise må kun ske under bedøvelse.
5. Svin skal transporteres til nærmeste slagteri uden ophold – og de skal holdes i de samme flokke hele tiden.
6. Elektriske drivstave skal forbydes.

Dyrenes Venner er imod dyreforsøg.

Dyrenes Venner er imod alle forsøg på levende dyr i forbindelse med fremstilling af kosmetik. Dyrenes Venner accepterer ikke, at der bruges dyr i grundforskning. I enkelte tilfælde kan det dog tillades at bruge dyr i forsøg, hvis følgende kriterier er opfyldt:

1. Hvis alternative metoder ikke findes.
2. Hvis dyret kun udsættes for ubetydelig gene. 
3. Hvis forsøget er absolut nødvendigt for den offentlige sundhed (dyr/mennesker).
4. Dyr, der bruges til forsøg skal opstaldes som beskrevet i dyreværnsloven pgf. 2 og pgf. 3.

Dyrenes Venner er principielt imod at anvende dyr til underholdning: Cirkus, udlejning, reklame, menagerier, ørnereservater, i storcentre, rodeo og lign. Dels af etiske grunde, fordi vi er imod, at dyr bliver latterliggjort, og dels fordi det ikke kan undgås, at dyrene bliver stressede ved bl.a. dressur, transport og opstaldning.

For dyr i cirkus skal fremhæves:
Tvunget til at underholde 
Dyr tvinges til at udføre unaturlige kunster, som er belastende og ydmygende for dyrene.

Smertefulde træningsmetoder 
Livet i cirkus er ofte lig med hård træning, hvor vold bruges, og redskaber som “elefant-krog” og pisk påfører dyrene smerte og lidelse.

Mangel på naturlig udfoldelse 
Dyr i cirkus lever under forhold hvor deres naturlige adfærdsbehov tilsidesættes. Eksempelvis tvinges flokdyr som elefanter, lamaer og heste til at leve adskilt fra hinanden eller i så trange omgivelser, at normal social adfærd er umulig. Vandlevende dyr som søløver har behov for store vandarealer, som cirkusser ikke kan opfylde.

Mangelfuld opstaldning 
Mangel på plads og det, at dyrene står indespærret og fastbundet i lange perioder, betyder dårlig velfærd og kan give stereotyp adfærd.

Stress og helbredsproblemer 
Dyrene udsættes for menneskelig håndtering, larm og uro fra tilskuere og har ingen mulighed for at trække sig tilbage fra manegen. Det kan være årsag til stress og alvorlige helbredsproblemer.

Lange transporter 
Dyrene i omrejsende cirkus bliver ofte transporteret over lang tid og over store afstande og må tillige stå i deres små bokse, mens cirkus sættes op og tages ned.

Dyrenes Venner er imod brug af dyr til sportskonkurrencer, hvor dyr udsættes for uacceptabel belastning som for eksempel under polo, millitary, steeplechase, grayhound-væddeløb o.lign.

Dyrenes Venner er imod, at vilde dyr indespærres og udstilles i zoologiske haver og dyreparker. Dette gælder også dyr avlet og født i zoologiske haver. Dyrenes Venner ønsker, at alle dyr lever i deres naturlige habitat med mulighed for at udføre naturlig adfærd.

Dyrenes Venner kan acceptere kortvarige dyrskuer for landbrugsdyr, såfremt der er tilsyn af dyrlæge, og at dyrene skånes for stress i forbindelse med publikumskontakt samt har et afsondret område, hvor berøringer, tilråb og visuelle forstyrrelser ikke er mulige. Dyrenes Venner kan ikke acceptere dyr på markeder.

Dyrenes Venner er imod overtypning, hvor avlskarakterer giver dyrene lidelser eller andre gener.

Overordnet kræver Dyrenes Venner kødtransport frem for dyretransport.

Skal levende dyr transporteres, skal det være til nærmeste slagteri, og transporttiden må ikke være over 8 timer. Transport køretøjet skal være indrettet til dyretransport og godkendt efter gældende regler, ligesom chauffører og hjælpere skal være i besiddelse af uddannelsescertifikat inden for dyretransport. For svin gælder, at der ikke må ske sammenblanding af flokke fra forskellige stier før, under og efter transporten.

I overensstemmelse med Dyrenes Venners holdning til jagt generelt, er vi modstander af alle former for hvalfangst incl. grindedrab.

Dyrenes Venner kræver, at slagtekyllinger skal produceres ud fra en almindeligt voksende race, således at benproblemer undgås. Slagtealderen skal være mindst 81 dage.

Kyllingerne skal have god plads (maximalt 25 kg kylling/ kvadratmeter) med mulighed for at udføre naturlig adfærd. Pladsforholdene skal være så gode, at der ikke forekommer fjerpilning.

Slagtekyllingerne skal stimuleres til at benytte udendørsarealerne.

Avlsdyrene må ikke udsættes for restriktiv fodring.

Dyrenes Venner arbejder for, at folk tager ansvar for deres kattehold bl.a. ved hjælp af neutralisering og mærkning/registrering.

Dyrenes Venner accepterer indendørs kattehold, såfremt kattene bliver stimuleret adfærdsmæssigt og passet optimalt.

Dyrenes Venner accepterer fodring af vildtlevende katte, såfremt det foregår som led i et program (fodring – neutralisering – genudsætning).

Dyrenes Venner accepterer ikke hormonbehandling af vildtlevende katte som fødselsbegrænsende middel pga. svangerskabs- og fødselsproblemer.

Dyrenes Venner ønsker at sikre kattene en bedre retsstilling – bl.a. gennem en ændring af Lov om mark- og vejfred.

Dyrenes Venner er i princippet imod genmanipulation af dyr – herunder kloning. Når det gælder sundhed for dyr og mennesker, forbeholder foreningen sig ret til at tage stilling fra sag til sag.

Dyrenes Venner er imod alle former for lyst- og fritidsfiskeri, ligesom dam- og havbrug ikke kan accepteres

Erhvervsfiskeri accepteres, såfremt det udføres uden at fiskene lider overlast, og de aflives hurtigt og smertefrit straks efter fangsten.

Dyrenes Venner tager klart afstand fra enhver seksuel omgang med levende dyr. Vi mennesker bruger dyrene i mange sammenhænge, ja, vi tillader os endog at spise dem. Men formålene med denne brug er forskellige, og her tillader vi os at skelne mellem deciderede nytteformål og formål, hvor dyret skal tilfredsstille menneskers lyst og trang til seksuelle lege. Dette sidste er vanærende for både dyret og mennesket. Menneskene kan sige fra, men det kan dyrene ikke. Hvad ligeværdige partnere foretager sig seksuelt er for os flintrende ligegyldigt. Voksne mennesker er ligeværdige partnere i den sammenhæng, men det er dyr og menneske ikke, og selv om dyret måske ikke opfatter eller reflekterer over den krænkende situation, så har vi en pligt til at skride ind på dyrets vegne. Samfundet har lavet regler for seksuel omgang mellem andre uligeværdige partnere (barn/voksen, elev/lærer, psykisk handicappet/pædagog), og samfundet må også sætte regler for dyr/menneske.

Et samfund skal gennem lovgivning signalere hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Specielt overfor den opvoksende genration er denne signalværdi vigtig og med til at danne de unge. Derfor skal dyreværnslovens suppleres med et forbud mod seksuel omgang med dyr, også selv om dyret herved ikke udsættes for smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, som i forvejen er dækket af lovens §1.

Det vil efter DV’s mening også have en dæmpende virkning på udbredelsen af dyrepornografi, dyresex-shows og dyrebordeller, hvor politiet kan få hjemmel til at foretage den nødvendige efterforskning. I sådanne ”hårde” miljøer vil tendensen gå mod større grad af vold og forråelse, hvis ikke samfundet har givet et klart og utvetydigt signal om menneskers seksuelle relationer til dyr.

Dyrenes Venner kan acceptere hold af traditionelle kæledyr, såsom hund, kat, gnavere, skildpadder, stuefugle, såfremt dyrene dagligt bliver stimuleret adfærdsmæssigt og passet optimalt.
Ved hold af eksotiske kæledyr accepteres bekendtgørelsen om privates hold af særlige dyr mv. under forudsætning af, at tilladte dyr er avlet og opdrættet i Danmark.
For at have kæledyr i hjemmet, skal man som minimum leve op til Fødevarestyrelsens pasningsvejledning på de enkelte dyr.
Dyrevelfærd for de mest gængse kæledyr (hund, kat, hamster, kanin) skal være en del af skoleundervisningen (f.eks. i faget Natur & Teknik eller biologi) i de mindre klasser.

Dyrenes Venner kræver forudgående bedøvelse for alle dyr (énhovede dyr, drøvtyggere, svin, kaniner og fjerkræ) inden slagtning, som det er foreskrevet i Dyreværnsloven. Foreningen er således imod, at der gives mulighed for dispensation til visse former for rituelle slagtninger f.eks. den jødiske schæchtning og den muslimske halal-slagtning.

En undtagelse er afhugning af hovedet på fjerkræ, såfremt det foregår hurtigt og smertefrit.

Dyrenes Venner anerkender de bekymringer og gener indvandrende ulve kan afstedføre- både for mennesker og dyrehold. Ikke desto mindre er det foreningens holdning, at de indvandrede ulve skal beskyttes mod menneskers indblanding på samme måde som andre vildtlevende dyr i den danske natur. Mennesker, der har dyr i deres varetægt som f.eks. fårehold på indhegnede områder, har pligt til at beskytte disse også mod angreb fra ulve.